Hver gang der kommer en ny version af Windows, kan du også være sikker på, at der bliver pillet og ændret ved udseendet og funktionaliteten. Men nogle ting fungerer dog så godt og stabilt og er blevet en så integreret del af Windows-styresystemet, at det er svært at forestille sig, at Microsoft nogensinde vil ændre det grundlæggende eller helt fjerne det. En af de funktioner er proceslinjen, som i den moderne version første gang så dagens lys tilbage i 1995 med lanceringen af Windows 95.

I forgængeren, Windows 3.1, lå de åbne programmer ovenpå hinanden på Skrivebordet, hvilket gav et noget andet og mere rodet udtryk, så her var proceslinjen med til at ændre selve måden, man brugte computeren på.

Giver et genialt overblik

Med Windows 95 blev proceslinjen og startknappen introduceret, og det blev pludselig langt nemmere for Windows- brugerne at overskue og finde rundt i alle de programmer og vinduer, de havde åbne. Proceslinjen gav nemlig et simpelt, men genialt overblik over de programmer, som var åbne. På den måde var det meget nemmere at overskue computeren, og det var logisk og nemt at skifte mellem de åbne programmer ved hjælp af programknapperne på proceslinjen.

Og med startknappen blev det nemt at få adgang til programmer, dokumenter og andre filer på computeren. Nogle år senere, i 2001, var Microsoft så klar med Windows XP, hvor proceslinjen fik sit ikoniske blå udseende. Og så fik proceslinjen en lille, men ganske betydelig tilføjelse; det blev muligt at tilføje programgenveje til proceslinjen.

Hold styr på det hele

Dermed blev det muligt lynhurtigt at åbne de mest brugte programmer fra proceslinjen. Og samtidig var der adgang til startmenuen, ligesom det varmuligt at se de åbne vinduer og hurtigt skifte mellem dem med musen. Med andre ord var proceslinjen pludselig den primære kommandocentral i Windows, hvor du kunne løse de fleste opgaver og nemt have overblik over computeren.

Ydermere blev systembakken i Windows XP også udvidet med nye ikoner og funktioner som lydstyrkekontrol og netværksforbindelse, hvilket i endnu højere grad gjorde proceslinjen til et af de vigtigste og mest essentielle værktøjer i Windows-styresystemet.

Gør den til din egen

I dag hedder den aktuelle Windowsversion så 11, og proceslinjen spiller en lige så central rolle nu, som den gjorde dengang. Men selvom proceslinjen som udgangspunkt er ganske anvendelig, kan du med et par justeringer og tilpasninger få den til at være endnu mere nyttig, når du bruger din computer. Har du fx ofte mange vinduer åbne, kan de være svære at overskue – det bliver mere overskueligt ved at arrangere programvinduerne i grupper.

Eller du kan vælge at gøre ikonerne og de andre elementer på proceslinjen mindre, så der er plads til mere på én gang. Du kan også vælge at rydde ud i indhold, du ikke bruger. Det kan fx være feltet Opgavevisning eller knappen “Mine personer”, som er Windows’ indbyggede, digitale adressebog. For bruger du ikke de værktøjer, er der ikke nogen grund til, at de fylder. I artiklen her giver vi dig vores bedste tips til proceslinjen, så den bliver lige præcis, som du vil have den.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.