Det er blevet meget lettere at installere en printer eller scanner på pc’en. Hvor man for nogle Windows-udgaver siden skulle finde en medfølgende driver på cd eller diskette og så manuelt tilføje printeren og installere dens driver i Enhedshåndtering i Windows, kan det hele nu klares helt uden at rode med driverpakker.

I både Windows 10 og 11 finder du nemlig en smart funktion under Indstillinger, hvor du nemt kan tilføje scannere, printere og alt muligt andet udstyr til pc’en. Funktionen er i stand til at finde din printer eller scanner, uanset om den er tilsluttet via en USB-port eller er forbundet til dit hjemmenetværk.

Når din printer er fundet af Windows, er du klar til at tilføje den, og når du gør det, begynder Windows selv at hente alle de nødvendige drivere. Når driverne er hentet og printeren færdiginstalleret, er den derfor klar til brug i alle dine programmer. Den grundlæggende funktion til at tilføje printere og scannere er ens i Windows 10 og 11, men vejen til den rette indstilling er en smule forskellig i styresystemerne. I vores guide her viser vi vejen i Windows 10, men fortæller også, hvad du i stedet skal klikke på i Windows 11.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.