Hvem bestemmer, hvilke indstillinger du bruger på din Windows-computer? Det skal jeg fortælle dig nu. Det gør Microsoft. Folkene bag Windows har en årelang tradition for at håndplukke de funktioner, værktøjer og indstillinger, som de synes, vi skal fokusere på. De udvalgte indstillinger placeres meget synligt i Windows på bekostning af alle de andre.

I Windows’ indstillinger ligger således en række af disse værktøjer, som Microsoft har hjulpet gennem nåleøjet. Andre indstillinger er igennem årene blevet frasorteret, fordi de måske ikke var så populære, at der var behov for dem i “det rigtige Windows”. Mange af dem har fået en plads i det gamle indstillingsvindue: Kontrolpanel. Som årene er gået og nye Windows- udgaver er kommet til, er Kontrolpanelet blevet skubbet i baggrunden. Så meget i baggrunden, at det er forbavsende svært at finde det, selv for en garvet Windows-bruger.

De helt gemte indstillinger

Og der findes endda indstillinger, der er endnu mere hemmelige. Nogle, som er så specialiserede og marginaliserede, at Microsoft end ikke har tildelt dem en plads i Kontrolpanelet. Det er med andre ord slet ikke muligt at “klikke sig frem” til dem. I alt gemmer Windows på helt præcist 208 fine værktøjer og indstillinger, og der er faktisk kun ét sted, hvor du kan få overblik over alle 208.

Det er endda et sted, som Microsoft aldrig har gjort reklame for. Det er et sted, vi i denne artikel kalder “supermappen”, og som også nogle gange benævnes med det ophøjede “gudetilstand”. For at få adgang skal supermappen først oprettes med en hemmelig kode, hvilket foregår på Skrivebordet. Hvordan det foregår, beskrives på de næste sider. Når mappen er på plads, har du en genvej til et stort panel bestående af alle 208 indstillinger.

Reelt er der tale om en mappe, som fungerer som alle andre Stifinder-mapper, hvilket vil sige, at du kan sortere indstillinger alfabetisk, efter emne eller på tredje vis. Når du først lærer at bruge mappen ordentligt, har du åbnet en uundværlig dør til alle Windows’ specielle indstillinger.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.