Coronapandemien fik os til at blive hjemme, og de mange måneders isolation lærte os at kommunikere via webkameraet på pc’en. Det var her, mange af os opdagede, hvor rædsomt det indbyggede kamera i de bærbare pc’er egentlig ofte er. Videobilledet manglede dybde og farver og havde en elendig opløsning.

Resultatet blev et regulært stormløb på elektronikbutikkernes lagre af webkameraer, og det er først nu, at vi begynder at slippe for flere ugers venteliste til at købe et godt webkamera. Den store efterspørgsel har også fået producenterne til at satse på bedre kameraer med spændende funktioner. Vores nye favoritfunktion i webkameraer er muligheden for at få kameraet til følge dig, hvis du bevæger dig lidt til siderne, når du sidder foran computeren.

Det giver en flot dynamisk effekt, der får det til at se ud, som om du har hyret nogen til at stå for at filme dig. Opløsningen i kameraerne er steget voldsomt. I dag kan du få webkameraer, der optager i Ultra HD – altså hele 3840 x 2160 pixels. Det giver et utrolig flot og skarpt billede af dig hos de folk, du taler med. Nogle kameraer med høj opløsning giver dog indimellem et pixeleret billede, hvis du bevæger dig for hurtigt foran kameraet, så høj opløsning er ikke nødvendigvis alt.

Det er Logitech-kameraet på testens andenplads et godt eksempel på: Selv om det “kun” har Full HD-opløsning, giver det alligevel testens næstbedste videokvalitet med 60 billeder i sekundet og nogle flotte, naturlige farver – og så koster det heller ikke alverden.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.