Som ung mand, der er vokset op i en digital tidsalder, havde jeg aldrig gættet, at det kunne ske for mig, men det gjorde det: Fra det ene minut til det andet mistede jeg fem års vigtige dokumenter samt adskillige videoer og fotos. Pludselig gik min computer af lidt ældre dato nemlig i sort, mens jeg sad og arbejdede med den.

Det var sket flere gange før, og jeg kan dermed ikke påstå, at jeg ikke var advaret mod, at harddisken måske sang på sidste vers. Men denne gang kunne jeg ikke få liv i den igen, uanset hvor mange gange jeg forsøgte, og hvor mange pc-tricks jeg brugte. Der var intet at gøre. Harddisken var død, og jeg havde mistet alle mine minder fra studietiden.

Fotos og videoer, jeg troede lå i sikkerhed på min computer, var forsvundet for altid. Og det ærgrer mig stadig, for jeg kunne sagtens have mine filer i dag, hvis jeg bare havde tænkt mig om.

Gem filerne på en harddisk

Du kan nemt undgå at havne i de samme problemer, hvis du husker at tage backup af dine filer og dermed har dem gemt flere steder end kun på computerens harddisk. Med programmet Ashampoo Backup 2023 er det en let sag at tage fysisk backup af alle filer. Programmet er nemlig designet til at gemme indholdet fra et helt drev, fx C-drevet, på en ekstern enhed.

Det kunne være en tilsluttet harddisk. Med få klik vælger du, hvad der skal tages backup af, og hvor filerne skal gemmes. Derefter går programmet i gang med at tage backup af samtlige filer på det valgte drev. Er uheldet ude, og du får brug for dine filer igen, kan de nemt gendannes, når du atter har tilsluttet den eksterne harddisk med filerne.

Ashampoo Backup 2023 koster normalt 229 kroner, men som abonnent på Komputer for alle får du programmet gratis, når du henter det fra vores hjemmeside.

Få filerne i sikkerhed på nettet

Vil du være helt sikker på, at dine filer aldrig går tabt, bør de også gemmes på nettet. Googles gratis værktøj Google Drev giver dig 15 GB online lagerplads, hvor alle filtyper kan gemmes og organiseres. Google Drev, som kan hentes fra vores hjemmeside, bliver automatisk bygget ind i Stifinder, når du installerer programmet på pc’en.

I Stifinder kan du derefter bruge Google Drev som et hvilket som helst andet drev på computeren, så du lynhurtigt kan kopiere filer fra pc’en over til dit onlinelager. Her ligger filerne sikkert opbevaret, indtil du får brug for dem.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.