Ingen orker en sløv og langsom pc, som hakker og hoster, så snart du blot beder den om at åbne Lommeregner. Er din computer først i den tilstand, er det nemlig en lang og sej kamp at få den tilbage i topform. Men det behøver heldigvis heller ikke at komme så vidt: Løsningen er nemlig at vedligeholde din computer løbende i stedet for først at gøre noget, når det er for sent.

Laver du et løbende vedligehold af pc’en, skal du bruge meget mindre tid på at fikse computeren, når den ikke kan mere – du sparer dig selv for et væld af frustrationer, da det er både nemmere og hurtigere at tage problemerne i opløbet.

Klar det hele på et kvarter

Eksempelvis kan det tage adskillige timer at opdatere dine drivere, hvis du ikke har gjort det de sidste mange måneder. Det betyder, at du må indstille dit arbejde, da computeren ofte skal genstarte flere gange, når de mange opdateringer skal hentes og installeres på din maskine.

Gør du det i stedet løbende, fx hver 14. dag eller en gang om måneden, kan alle de rutiner, vi beskriver i denne artikel, klares på omkring et kvarter. Det gør det noget mere overskueligt at holde styr på computeren. Særligt fordi du blot skal bruge de programmer og vejledninger, du får af os.

De bedste programmmer

Nogle af opgaverne i denne artikel tager udgangspunkt i et program. Det gælder fx afsnittet om scanning og beskyttelse mod virus og malware, hvor vi viser dig, hvordan du bruger det fremragende program Avira Free Antivirus. Der er også guider, der tager udgangspunkt i Windows’ egne indbyggede værktøjer, fordi vi har vurderet, at disse værktøjer klarer opgaverne fremragende. Det gælder fx afsnittet om at tjekke, hvilke programmer der automatisk starter op sammen med din computer.

Her er Windows’ indbyggede Jobliste et gedigent værktøj, som giver et godt og hurtigt overblik over de programmer, der starter op sammen med Windows og altså dermed potentielt kan være med til at sløve din computer.

Tilføj dine egne punkter

I denne artikel har vi identificeret seks af de opgaver, som vi mener er de vigtigste og mest essentielle for at holde din computer sund, hurtig og problemfri. Men det betyder ikke, at listen over punkter ikke kan udvides. Har du fx andre former for vedligehold, du selv er glad for at udføre på din computer, kan de sagtens kombineres med de punkter, vi har valgt ud til denne artikel.

Det er kun dig, der vælger, hvilke opgaver der skal være på din liste. Vi anbefaler blot, at du husker at løse opgaverne jævnligt, så de ikke hober sig op. God fornøjelse!

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.