Efterhånden som du bruger din pc, bliver dens harddisk proppet med ubrugeligt rod og overflødige filer. Sådan har det alle dage været med Windows, men det er stadig dybt frustrerende, for en ren harddisk er en sund harddisk.

Når din harddisk fx bliver 95 procent fyldt op, vil computerens ydeevne typisk blive 50 procent dårligere. Din pc kan også blive forvirret af de mange småfiler, der ophober sig på harddisken, for hvis de er forældede, risikerer du at blive bombarderet med fejlmeddelelser.

Rod gør altså din computer langsommere og mere genstridig at arbejde med – men hvordan kan det egentlig være, at vores ellers så store harddiske bliver fyldt med rod?

Mange kilder til rod

Nogle af os installerer mange programmer og spil, mens andre gemmer massevis af filer – fx billeder, musik og videostumper. Det kan også ske, at vi ved en fejl har hentet den samme store PDF-fil ned på pc’en flere gange, eller at dine ellers slettede programmer har efterladt en masse tilknyttede filer, som stadig gemmer sig på disken.

Installerer du mange programmer, kan de hentede installationsfiler let optage flere gigabytes lagerplads i mappen “Overførsler”. Det kan også være, at opdateringer til programmet optager pladsen, eller at midlertidige filer fra fx din browser eller andre programmer ender med at tage permanent ophold på harddisken.

Uanset kilden til dit rod er det vigtigt, at du regelmæssigt rydder op på din computer, så du sikrer dig en sund og rask pc. Derfor har vi nu sammensat en komplet oprydningspakke, der klarer opgaven for dig.

Hent pakken i dag

Komputer for alles nye Oprydningspakke, som du kan hente gratis i Fordelszonen, har en håndfuld nyttige værktøjer til at rengøre din pc. Det gælder fx programmet Tree Size, der giver dig et overblik over rodet på din pc, og Wise Disk Cleaner, der med to klik renser harddisken.

Vi viser dig trin for trin, hvordan du bruger hver komponent i Oprydningspakken, så du let kan få luget ud i de overflødige filer og sikre, at din pc fortsat leverer en solid ydelse.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.