Auslogics Duplicate File Finder
Værktøjsprogrammer
Udgivet 2. september 2019
I årenes løb akkumuleres en masse dubletter af de filer, du har på din computer. Det kan fx ske, hvis du flytter filer fra én mappe til en anden, men glemmer at slette filerne i den oprindelige mappe; hvis du henter en fil fra nettet, men kommer til at klikke på den to gange, eller simpelthen fordi, et program bliver opdateret, og ikke får ryddet ordentligt op efter sig. Med Auslogics Duplicate File Finder er det lettere end nogensinde før, at finde og slette de overflødige dobbeltfiler, der bare ligger og optager plads på din harddisk. Se, hvor meget plads, du kan frigøre!