Jeg kopierer rigtig mange billeder, når jeg bruger min computer. Både på mit arbejde her på bladet, men også i privat regi, når jeg skal organisere, redigere og ikke mindst dele fotosamlingen med familie og venner.

Og det er altid en lidt bøvlet affære, synes jeg. Ind i én mappe, finde de rigtige billeder, kopiere billeder ind i en destinationsmappe. Så ind i en en anden mappe, finde de rigtige billeder og så gentage seancen. Derefter ind i endnu en mappe og finde de billeder, jeg skal bruge, og læsse dem af, før jeg kan bevæge mig til den næste mappe. Det var i hvert fald arbejdsgangen, indtil jeg stødte på det lille men ganske kraftige program Dropshelf, som har ændret den måde, jeg arbejder med at kopiere og organisere filer fra én mappe til en anden. Programmet kan bedst beskrives som en slags indkøbskurv på din computer.

Med det kan du have meget mere, end du plejer at kunne have i din udklipsholder, som kun har plads til ét element. Med Dropshelf får du en midlertidig mappe, hvor du kan placere tekst, billeder, filer, mapper og hvad du ellers sidder og roder med på computeren, som du enten skal flytte eller omorganisere. Arbejd langt mere effektivt Og så er vi tilbage med arbejdet med at organisere billedsamlingen på computeren. Her er Dropshelf oplagt, fordi jeg med det slipper for hele tiden at skulle “aflevere” de billeder, jeg har kopieret. I stedet kan jeg kopiere billeder fra én mappe, lægge dem i Dropshelf, derefter gå direkte til en anden mappe og finde de billeder, jeg skal bruge der, lægge dem i Dropshelf, og så videre til næste mappe. Til sidst, når jeg har fundet alle de billeder, jeg skal bruge, kan jeg finde den mappe, h or billederne skal være, og så lægge dem på plads.

Med programmet føles det pludselig som at have en udklipsholder med superkræfter, fordi der er plads til mange flere elementer.

Virker med flere filtyper

Programmet er dog ikke begrænset til at blive brugt til at flytte dine billeder på tværs af mapper eller placeringer. Faktisk kan programmet bruges til stort set alle filtyper. Hvad enten der er tale om enkelte filer, mapper, billeder eller tekststykker, såsom links, kan du placere dem midlertidigt i Dropshelf-værktøjet. I gratis-udgaven skal du blot være opmærksom på, at du skal vente tre sekunder mellem, at du tilføjer elementer til værktøjet – ellers er der ingen begrænsninger

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.