DiskGenius
Værktøjsprogrammer
Udgivet 9. april 2024
DiskGenius er et sandt multiværktøj til pc’ens harddiske, der kan hjælpe dig med at oprette partitioner og nye drev.
Indhold
Frigør plads på din harddisk til nye drev
Tildel mere plads til et enkelt drev
Opret et nyt drev på din harddisk
Flyt Windows til en ny disk
Scan din harddisk for fejl og reparer den
Tag backup af et helt drev
Med DiskGenius kan du nemt oprette helt nye drev – såkaldte partitioner – på computeren, så du fx har ét dedikeret drev til Windows, et andet til dine dokumenter og et tredje til familiens feriebilleder.
Fordelingen af forskellige filer på separate drev gør det meget mere overskueligt at søge og finde specifikke filer. Samtidig bliver det nemmere at sikkerhedskopiere dine vigtigste filer, fordi du med et backupprogram nemt kan oprette en backup af fx hele D-drevet for at gemme dine dokumenter et sikkert sted – men uden at medtage Windows og alle dine installerede programmer.