En smal proceslinje og en blå skrivebordsbaggrund. Sådan ser Windows 10 ud og har gjort det siden 2015. Det har en dejlig genkendelighed, men bliver måske også lidt ensformigt. Dit Skrivebord i Windows kan indrettes helt anderledes, hvis du bruger XWidget.

Programmet giver dig et markant anderledes Windows med et mørkt, stilrent udseende. Men udseendet er kun halvdelen af historien. Når du installerer XWidget fra Fordelszonen, får du nemlig en masse nyttige såkaldte widgets, der vil hjælpe dig i hverdagen.

Nyheder og vejret

Widgets er små programmer med ét klart formål. Et klassisk eksempel kunne være en vejrudsigt-widget, der giver dig informationer om dagens temperatur og nedbør. Eller en widget med nyheder fra et eller flere medier. I alt tilbyder XWidget over 2.000 af disse småprogrammer!

Så mange har du selvfølgelig ikke plads til på dit Skrivebord, så du skal selv vælge de widgets, der passer til dig. Vi kommer med et par anbefalinger til sidst i artiklen, men du finder sikkert nogle widgets, der passer dig endnu bedre. Du vælger også selv, præcis hvor de enkelte widgets placeres – det sker simpelthen ved at trække dem rundt på Skrivebordet – og hvor meget plads de forskellige widgets skal optage.

Du kan også indrette mange andre små detaljer: Hvis du fx synes, at en widgets udseende er for dominerende på Skrivebordet, kan du gøre den halvgennemsigtig. XWidget kombinerer virkelig funktionalitet og æstetik på fremragende vis. Programmet åbner automatisk med Windows og husker naturligvis opsætningen af dine widgets, når du tænder pc’en næste gang.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.