Når du skal læse PDF’er, kræver det et program til at åbne filerne. I Windows er Microsoft Edge som udgangspunkt standardprogrammet til PDFlæsning, men det kan være irriterende, at Edge-browseren åbner, hver gang du vil læse et dokument. Derfor har du måske installeret en anden PDF-læser som fx Adobe Acrobat Reader. Adobes PDF-læser har det dog med at være en anelse sløv i optrækket, og så er den fyldt med forstyrrende elementer.

Du kan ikke åbne en PDF uden at blive mødt med tilbud om at købe betalingsversionen af programmet, og rundt om dokumentets tekst flyder det med farverige knapper og ekstrafunktioner. Det er der intet af i programmet Sumatra PDF. Sumatra PDF er nemlig en særdeles brugervenlig PDF-læser, som hverken beder dig om at købe betalingsudgaver eller har elementer, der forstyrrer læsningen. Du ser kun den tekst, du skal læse, og det fungerer ganske gnidningsfrit. Selv store PDF’er som e-bøger bliver åbnet med et snuptag med programmet, der helt automatisk organiserer dokumentet i kapitler og underkapitler.

Klikker du på et kapitel, bliver siden straks vist på skærmen, og du kan tilmed lave dine egne bogmærker i et dokument. Programmet koster ikke en krone, og det kan hentes nu i Fordelszonen.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.