Er du nogensinde blevet spurgt, hvilken processor eller hvilket grafikkort du har i din computer? Og ville du kunne svare på spørgsmålet? Nej, selvfølgelig ikke. Det kan de færreste. I hvert fald, hvis de alene skal læne sig op ad hukommelsen. Ikke desto mindre har vi ofte brug for svar på den slags nørdede spørgsmål om pc’ens udstyr.

Enten på grund af egen nysgerrighed, eller hvis vi søger hjælp til et pc-problem, som kræver specialviden om pc’en. I disse tilfælde må der hårde fakta om computerens indmad på bordet. På Skrivebordet vel at mærke. Lige netop fakta leverer det fine lille program O&O DeskInfo til overflod. Det præsenterer en liste med modelnavn på fx processor, grafikkort og netværkskort. Også detaljerede informationer om netværkstype og nørdede netværksprotokoller er på menuen. Selv din udgave af Windows er grundigt beskrevet i listen, så du eller din hjælper hurtigt kan aflæse, præcis hvilken version af systemet du benytter dig af.

DeskInfo er let at installere og bruge. Du skal faktisk bare installere det og læse, hvad der står på Skrivebordet. Hvis du vil indrette programmet endnu bedre efter dine specifikke behov, er der mulighed for selv at sortere i oplysningerne, der præsenteres, samt at skræddersy, hvordan de vises på Skrivebordet.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.