Her på redaktionen hænder det fra tid til anden, at vi støder på et program, som er så indlysende godt og enkelt, at vi må undres og spørge hinanden: Hvorfor i alverden er dette program ikke en fast del af Windows? Sådan er det med Mouse without Borders, som både er rørende enkelt og helt genialt. I al sin enkelhed går programmet ud på, at du kan bruge ét sæt mus og tastatur til at styre flere pc’er.

Dermed er det et nærmest uundværligt værktøj, hvis du har mere end én computer på dit skrivebord; lad os fx sige, at du har en maskine med Windows 11 og en anden med Windows 10. I stedet for at have to tastaturer og to mus på dit skrivebord, kan du nøjes med ét sæt. Når du fører musen ud i højre side af den ene skærm, fortsætter den på magisk vis over over på den anden skærm, hvor du så også kan bruge tastaturet.

Spar både plads og tid

I praksis er Mouse without Borders enormt intuitivt og nemt at bruge, og det føles virkelig, som om Windows burde fungere på denne måde som standard. Især når man tænker på, at det ikke er hvem som helst, der har udviklet Mouse without Borders-programmet. Det er nemlig ingen ringere end … Microsoft.

Med Mouse without Borders kan du også nemt flytte filer mellem de computere, programmet er installeret på. Det skyldes, at computerne skal være forbundet til det samme netværk for at fungere, og det gør det samtidig muligt at flytte filer frem og tilbage mellem dem. Det fungerer på meget overbevisende vis; du tager bare fat i filen på den ene pc og trækker den over på den anden computer med musen. Vupti, så er filen kopieret fra den ene pc til den anden.

På de kommende sider viser vi, hvordan programmet bruges – og hvis du har flere pc’er, vil du nok også komme til at undre dig over, hvorfor Microsoft dog ikke har gjort programmet til en del af Windows som standard.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.