Pc’ens mange mapper bliver langsomt men sikkert fyldt op med flere og flere filer, jo mere du bruger computeren, og det kan udvikle sig til et problem. En fyldt harddisk gør det vanskeligt at holde overblikket, og som konsekvens kan filer som private fotos eller videoklip nemt blive svære at finde igen på pc’en. Og det er frustrerende ikke at kunne genopleve de gode ferieminder, fordi fotoalbummet med billederne fx har fået et mærkværdigt navn og er umuligt at fremsøge, da det er havnet i en forkert undermappe et ukendt sted på pc’en.

Her er programmet Data2Pocket en perfekt løsning. Programmet, der kan hentes gratis i Fordelszonen, kan nemlig støvsuge pc’en for specifikke filtyper og derefter kopiere filerne til en USB-nøgle.

Det eneste, du skal gøre, er at vælge, hvilke filtyper der skal kopieres til USB’en, og så scanner programmet hele pc’en for samtlige filer af de valgte typer. Efterfølgende bliver filerne kopieret til USB-nøglen, uden at du behøver at gøre noget. Du slipper således for mange timers omstændeligt arbejde i Stifinder, som på nogle computere er blevet lidt af en rodebutik af mapper og filer. I stedet skal du blot sørge for, at USB-nøglen har plads nok til filerne, der kopieres fra pc’en. I dag er mange USBnøgler dog ganske rummelige, og det er ikke usædvanligt at finde en USBnøgle, som har enten 128 eller 256 GB lagerplads.

Dermed er det muligt at kopiere store mængder filer til USBnøglen. Naturligvis kan Data2Pocket også kopiere andre filtyper som tekstdokumenter eller lydfiler, og desuden kan programmet også bruges til at kopiere pc’ens filer til en ekstern harddisk, hvis du hellere vil det. Du kan tilmed kopiere alle de valgte filtyper til en specifik mappe på pc’en. På den måde kan alle fotos på harddisken fx blive samlet ét sted på pc’en, og så kan du altid finde dine dyrebare filer, uanset hvor på den overfyldte harddisk de gemmer sig.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.