I sidste nummer af Komputer for alle kårede vi programmet DaVinci Resolve som det bedste gratis program til at redigere videoer på pc’en. Det er der flere gode grunde til. For på trods af at programmet er ganske gratis, er det propfyldt med avancerede videoredigeringsværktøjer, som også nybegyndere vil have let ved at komme i gang med.

I DaVinci Resolve kan du opdele klip, sætte klip sammen med grafiske overgange, justere farver og lyd ned til mindste detalje, lægge effekter, filtre, musik og tekst på dine klip og meget, meget mere. Programmet henter du gratis fra vores hjemmeside, og alle redigeringsværktøjerne er inkluderet i gratisprogrammet.

Videoer til alle behov

Nogle få af effekterne kan kun bruges, hvis du betaler for dem, men med lidt kreativitet og teknisk snilde kan du faktisk genskabe de effekter, der koster penge, med de mange gratis værktøjer. Når du er færdig med redigeringsarbejdet, kan DaVinci Resolve eksportere din video til et væld af forskellige filtyper i diverse opløsninger.

Du kan enten vælge skabeloner i programmet eller selv bestemme opløsning og format. Således kan du få hjemmevideoerne på telefonen til at passe til et format og en billedopløsning, der tager sig godt ud på store, moderne skærme, og så kan du invitere hele familien forbi til en fremvisning på fjernsynet.

I vores guide viser vi, hvordan du bruger de basale værktøjer til at lave en kort video, men det er svært at se på tryk, hvordan effekterne ser ud. Derfor har vi lagt artiklens video på komputer.dk/videoedit, så du selv kan se det endelige resultat.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.