De adgangskoder, du bruger til at logge ind på snart sagt alle tjenester på nettet, har længe været en torn i øjet på enhver sikkerhedsekspert. Problemet med adgangskoder er nemlig, at vi enten laver dem for nemme (for at kunne huske dem), genbruger dem igen og igen (fordi det er umuligt at huske 100 forskellige koder) eller laver dem så komplicerede, at vi alligevel ikke kan huske dem, når vi skal taste dem ind.

Biometri er mere sikkert

Vores hang til usikre koder har medført et ekstra sikkerhedslag i form af totrinsverificering, hvor den klassiske adgangskode suppleres af et andet trin. Her får du typisk en engangskode via sms, mail eller en kodegenerator- app, men denne omvej har kun gjort hele loginproceduren endnu mere besværlig. Derfor har der længe været en bevægelse i gang, som sigter mod helt at afskaffe den gode gamle adgangskode – og faktisk også totrinsverificering – og erstatte det hele med en såkaldt adgangsnøgle.

Med en adgangsnøgle skal du stadig bruge to forskellige dele til at logge ind: din enhed (pc, telefon eller tablet) og dit biometriske login, som er dit ansigt eller fingeraftryk – eller en unik pinkode. Det betyder, at du ikke længere skal huske et gammeldags kodeord og heller ikke behøver at vente på at modtage en engangskode via sms eller finde den i en godkendelses-app som fx Authenticator.

Når du aktiverer adgangsnøgler i fx Google, skal du først godkende din personlige enhed, der typisk vil være din telefon. Herefter vil kun din egen telefon kunne bruges til at få adgang til din konto, og som en ekstra sikkerhed bliver du bedt om dit fingeraftryk, at scanne dit ansigt eller taste en pinkode på telefonen, før der gives adgang til din konto.

Brug din pc som adgangsnøgle

Du kan faktisk også vælge, at din Windows- pc kan bruges som en adgangsnøgle til din konto. Det betyder, at når du vil logge på din Google-konto, kan du fra din egen pc gøre det uden at huske en besværlig adgangskode. Det kræver blot, at du indtaster din pinkode til Windows – eller lader pc’en scanne dit ansigt eller fingeraftryk, hvis du har aktiveret funktionen Windows Hello i styresystemet.

Også på vej i Windows

Microsoft er også en af aktørerne, som gerne ser det gammeldags kodeord sendt på pension, og derfor vil du snart kunne logge på din Microsoftkonto og dermed på pc’en med en adgangsnøgle. Firmaet er så langt i de planer, at der netop er sendt en ny prøveversion af Windows 11 ud i testprogrammet Windows Insider, hvor netop adgangsnøgler er blevet en integreret del af Windows 11.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.