Komputer for alle tilbyder dig et nyt antivirusprogram. Avast One Essential afløser Avira på en fremtrædende plads i sikkerhedspakken og vil fra dags dato supplere andre stærke programmer til at forbedre sikkerheden på computeren. Når vi i de forløbne år fra tid til anden har skiftet til et nyt antivirusprogram, er det oftest sket på grund af utilfredshed med det hidtidige antivirusprogram.

Det har typisk enten været for dårligt eller for påtrængende. Det er ikke tilfældet denne gang, for Aviras program, som vi nu dropper, er sådan set ganske udmærket på begge punkter. Skiftet skyldes derimod, at det nye program fra Avast har slået benene væk under os. Aldrig har vi set så mange spændende sikkerhedsfunktioner i et gratis sikkerhedsprogram, som det, du nu kan få ind på din pc.

Lutter topkarakterer

De mange værktøjer tager heldigvis ikke fokus fra basisfunktionerne i programmet. For selvfølgelig skal et godt antivirusprogram først og fremmest formå at fange enhver virus, som forsøger at snige sig ind på pc’en. En nylig test, foretaget af det tyske sikkerhedsfirma AV-test, viser da også, at Avasts program scorer solide topkarakterer for virusbeskyttelse af pc’en.

Hvad enten du hidtil har brugt Windows Sikkerhed, Avira eller et helt tredje program, er vores anbefaling klar: Skift til Avast One Essential.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.