Mange sikkerhedstrusler kan man faktisk selv holde uden for døren. Det gælder virus, malware og phishing. Men der er også trusler, som kan ramme selv den mest forsigtige pc-bruger. Trusler, som man ikke kan gardere sig imod.

Til den sidste kategori hører lækkede mailadresser og adgangskoder. Du har måske hørt om de kæmpestore læk af kontooplysninger, der blandt mange andre firmaer har ramt giganterne LinkedIn og Adobe. I Adobes tilfælde var det i 2013 intet mindre end 153 millioner e-mailadresser, der blev lækket sammen med kreditkortoplysninger, navne og meget andet, som efterfølgende blev sat til salg på nettet. Måske også dine oplysninger.

Efterforskning viste efterfølgende, at der var tale om et hackerangreb mod Adobes servere. Det er i sagens natur ikke noget, du som almindelig bruger af Adobes programmer kan gøre noget ved.

Hurtig og klar besked

Der går sjældent en uge, før endnu en virksomhed eller tjeneste på nettet er udsat for hackerangreb, der resulterer i lækkede personlige oplysninger. Du kan ikke forhindre forbrydelserne, men du kan afbøde konsekvenserne af dem. I programmet HackCheck får du således besked, når dine mailadresser og adgangskoder bliver genstand for et nyt stort læk.

Næste gang det sker, kan du tage det mere roligt. Du registrerer på forhånd en eller flere mailadresser i programmet. Dukker de op i de lækkede data, som hele tiden florerer på nettet, viser HackCheck en advarsel på din skærm. Så ved du, at det er tid til at skifte til en ny og sikker adgangskode.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.