Hver eneste gang du foretager dig noget på pc’en, efterlader du dig spor. Det gælder, uanset om du er på nettet eller arbejder med filer på din egen harddisk. Når du åbner en fil, benytter et program eller blot flytter en mappe i Stifinder, efterlader du dig små og store spor, som andre muligvis kan følge. Nogle af disse spor opdages umiddelbart, selv af et utrænet øje.

Hvis en person bruger samme Word-program som dig, vil vedkommende således kunne se en liste over de filer, du senest har benyttet i programmet. Hvis du skriver på en festsang til din kone, vil det være særdeles uheldigt, at hun opdager dokument- titlen “festsang”, så snart hun åbner Word. Selv hvis du har gemt selve dokumentet godt af vejen i Stifinder, er skaden dermed allerede sket.

Store og små sladrehanke

Andre typer småfiler er mere sofistikerede og sladrer kun til eksperter, som ved, hvor på pc’en de skal lede efter oplysningerne. Det gælder fx små miniaturefotos, der gemmes i specielle Windows-mapper, længe efter at du har slettet det foto, som miniaturen refererer til. Uanset hvilken type pc-bruger du er, kan du få brug for at rydde op efter dig på computeren, så dine handlinger i fortiden ikke bliver genstand for unødige problemer i fremtiden.

Du kan selv sløre dine spor i Windows’ indstillinger, men der er nogle ting, du ikke kan foretage dig uden et specialprogram. BleachBit, som venter på dig i Fordelszonen, er et fremragende bud på et værktøj, der virkelig kommer hele vejen rundt for at skjule dine hemmeligheder fra nysgerrige øjne. Der er ikke det hjørne af Windows, hvor programmet ikke kan finde ind og rydde op.

Oprydningen gælder også filer fra programmer, du har installeret på pc’en. Ikke bare browseren, hvor du kan rydde op i cookies, men også fx Adobe Reader og Microsoft 365 bliver genstand for rengøringen. Programmet er på dansk, men indeholder alligevel en mængde fagtermer, som vi forklarer dig i detaljer på de næste sider – før vi til sidst viser, hvordan du fjerner de genstridige sladrehanke på din computer.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.