Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserNoget af det første, jeg gør, når jeg installerer en browser på en nye computer, er at hente tilføjelsen uBlock Origin. Og jeg råder altid andre til at gøre det samme. Med en minimal indsats kan du med tilføjelsen gøre din browser både hurtigere, mere sikker og bedre til at tage vare på dit privatliv. uBlock Origin fungerer som en sluse i browseren, som automatisk blokerer for visse elementer.
Fx spærrer uBlock origin for hjemmesider, der indeholder malware, phishing-links og lignende, så dine personlige oplysninger og data forbliver sikre. Klikker du på et link, der indeholder malware eller skadelig kode, vil uBlock Origin advare dig, før du klikker videre – eller alternativt blokere for de skadelige elementer, der måtte være på hjemmesiden, så de ikke får mulighed for at inficere din pc. Tilføjelsen gør dig også mindre synlig på nettet og blokerer for såkaldte trackere, der følger med i, hvad du foretager dig.
Det er godt nyt for dig, hvis du går op i privatliv og ikke har noget ønske om, at virksomheder og hjemmesider følger alt for godt med i, hvad du foretager dig.
En afledt fordel ved uBlock Origin er desuden, at du sparer både båndbredde og batteri, når trackere, annoncer og scripts bliver blokeret, så browseren og din computer ikke skal bruge unødvendig energi på at indlæse og afvikle dem. Det kan gøre rejsen på nettet hurtigere og forlænge batteritiden på din computer. Det er imidlertid vigtigt at sige, at du ikke skal holde op med at bruge et antivirusprogram, og at du heller ikke bare ukritisk skal klikke løs på vilkårlige links, bare fordi du bruger uBlock Origin.
Tilføjelsen skal ses som et supplement, som kan være med til at sikre dit privatliv og gøre din digitale tilværelse mere sikker, da den stopper nogle af de angreb, der kunne forpeste din pc. Du skal altså stadig bruge et godt antivirusprogram, slå Windows Defender til og altid bruge din sunde fornuft, når du er online.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Vi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.