Populære browsere som Chrome og Edge udkommer næsten månedligt i nye versioner. Når det sker, er firmaerne bag – Google og Microsoft – ikke sene til at gøre opmærksom på de spændende funktioner, som adskiller den forbedrede udgave af browseren fra den gamle. Hvis man følger disse nyheder tilpas tæt, vil man vide, at næsten hvert andet nyt browserværktøj på en eller anden måde er sikkerhedsrelateret.

Alle browserfirmaer med respekt for sig selv, sælger deres browser på sikkerheden, fordi det er et af de få områder, hvor browsere for alvor kan gøre en forskel. Resten af oplevelsen i browseren – det at gå på nettet – er jo meget ens, uanset om man bruger Chrome, Edge, Firefox, Safari, Brave eller en helt anden browser.

Det er faktisk lidt overraskende at en browser kan have endnu mere fokus på sikkerhed og privatliv end de store aktørers. Men det er netop, hvad Norton Secure Browser har. Den nye browser er udviklet af sikkerhedsfirmaet Norton, som også er kendt for at tilbyde sikkerhedsprogrammer.

Stort sikkerhedscenter

Norton Secure Browser er naturligvis gratis og byder på et fint kontrolpanel til at styre alle sikkerhedsværktøjerne i browseren. Det hedder “Sikkerhedsog fortrolighedscenter” og minder i udseende om det sikkerhedscenter, som styrer Windows’ egen sikkerhedsindsats. Fra Nortons center kan du blandt meget andet styre trackingcookies, browsertilføjelser, adgangskoder og browserens solide værn mod farlige hjemmesider og filer.

Et godt supplement

Vi foreslår, at du bruger Norton Secure Browser som et supplement til din normale browser, som således forbliver standardbrowser på din pc. Hvis du fx bruger Chrome, nyder du sikkert godt af de synkroniseringsmuligheder, som din Google-konto tilbyder, Norton har ingen tilsvarende mulighed for at have fx bogmærker med sig fra computer til computer. Norton Secure Browser er baseret på systemet Chromium som også benyttes af Microsoft Edge og Google Chrome.

Dermed vil du have let ved at vænne dig til at surfe i den nye browser, som stort set fungerer på samme måde som giganternes.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.