Thunderbird
Programmer
Udgivet 23. september 2020
Et mailprogram som Thunderbird samler alle mails i den samme mailklient. Du slipper dermed for at fare vild i mailudbydernes hjemmesider, hver gang der skal tjekkes e-post.
Indhold
Sådan tilføjer du en mailadresse
Føj flere mailadresser til programmet
Læg dine indbakker sammen
Tilføj en kontakt til adressebogen
Tilpas den måde dine mails vises på
Thunderbird er et komplet mailprogram, som har nogenlunde samme funktionalitet som Microsofts Outlook, men til gengæld er det fuldstændig gratis. Du kan også installere kalender-tilføjelsen Lightning og få en fuldt fungerende kalender i mailprogrammet. Programmet er spækket med spændende funktioner og indstillinger, og det gælder ikke kun, når du skal læse mails. Programmet tillader også at svare på mails, selvom browseren ikke er åbnet. Thunderbird henter du gratis i Fordelszonen, men det er vigtigt at huske, at programmet ikke er en mailudbyder. Du skal altså have mindst én e-mail-adresse hos en udbyder som fx Google eller Microsoft for at kunne bruge programmet. Mailadressen skal tilknyttes Thunderbird ved hjælp af at give loginoplysninger, og typisk skal der også indtastes serverindstillinger.