Tv’et skal have internet, så det kan streame film fra Netflix uden hakken. Det samme skal alle pc’erne i huset – og forbindelsen skal gerne være både hurtig og stabil. Netværksharddisken skal også kobles på routeren med et kabel. Det samme skal overvågningskameraet og den hub, der styrer det intelligente lys. Og printeren. Og hvad med …

Flere og flere enheder i hjemmet kræver en hurtig og stabil internetforbindelse. Det får du med en kablet forbindelse, hvor du monterer et Ethernet-kabel mellem din router og det, der skal have internet, fx din computer.

Der er dog den store begrænsning, at de fleste routere i dag typisk ikke har mere end 4-5 porte, du kan koble dit udstyr til. Og så kan du altså lynhurtigt løbe tør for porte, hvis du har meget grej derhjemme. Løsningen er heldigvis ret simpel og ligetil: Du skal blot have fingre i en såkaldt switch. Det kan bedst sammenlignes med en fordelerstikdåse, som jo giver mulighed for at tilslutte flere enheder til elnettet, hvis du løber tør for stikkontakter i hjemmet.

Her er stikkontakterne blot skiftet ud med Ethernet-porte. Switchen sætter du til din router, og så har du med det samme mange flere porte at bruge løs af til elektronisk udstyr.

Hvad skal du kigge efter?

Der er dog forskel på de switches, du kan købe i butikkerne, for de passer til forskellige behov. Der er fx forskel på, hvor store hastigheder de kan håndtere. Har du en hustand, hvor der bliver spillet meget computer eller streamet meget tv i høj kvalitet, skal du altså kigge efter en switch, der kan matche al den hastighed, din internetudbyder leverer.

En anden forskel er antallet af porte, en switch er udstyret med. De fleste har som minimum fem porte. Andre har otte, og andre har endnu flere. Og så er der prisen, som kan variere fra 100 kroner til flere tusinde kroner. Og hvilken switch skal du så vælge?

I denne artikel giver vi dig svar på alle de spørgsmål, der knytter sig til at købe en swtich: Hvad skal den koste, hvor hurtig skal den være, skal den have særlige funktioner, og hvordan installeres en switch egentlig – bare for at nævne et par stykker. I artiklen giver vi dig også et bud på konkrete produkter i forskellige prisklasser, som hver især opfylder nogle specifikke behov.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.