Et billede siger mere end tusind ord, siges det. Og har man prøvet at bruge Google Lens, vil man være tilbøjelig til at være enig i det udsagn. Kort fortalt er Google Lens en app, som gør det muligt for dit at lave en Google-søgning med kameraet i din telefon. Så i stedet for at skrive en lang og kompliceret tekst, hvor du forsøger at beskrive, hvad du leder efter, lader du kameraet og Googles søgealgoritmer gøre arbejdet i stedet.

Lad os for eksempel sige, at du går og roder med din gamle cykel og sætter den i stand. Du kan godt se, at tandhjulet ved pedalerne er godt slidt og har set bedre dage. Men hvad hedder egentlig den reservedel, hvis du skal finde en ny? Med Google Lens på mobilen kan du pege din mobil hen mod den del, du er i tvivl om, og den vil så fortælle dig, at tandhjulet kaldes en klinge, og desuden fås til både mountainbikes, racercykler og citybikes, og fås i et væld af forskellige størrelser.

Det er altså en langt nemmere måde at søge på end at forsøge at forklare Google ved hjælp af tekst, hvad du er ude efter.

Kan bruges til næsten alt

Google Lens kan identificere stort set hvad som helst, du beder den om, og kan således både bruges til cykeldele, artsbestemmelse af planter i skoven eller fortælle dig, hvem der er arkitekten bag den bygning, du er faldet over på din ferie. På næste side har vi samlet en række eksempler på, hvad Google Lens fx kan bruges til.

Men udover at forklare dig, hvad ting er eller hedder, har Google Lens faktisk også et par andre, kløgtige funktioner. Fx kan app’en oversætte tekst fra et fremmed sprog, hvis du støder på en menu eller et skilt, du ikke forstår. Enormt praktisk, når du er på ferie, og ikke ønsker at slæbe samtlige udgaver af Gyldendals røde ordbøger med i kufferten.

På samme måde kan Google Lens også løse matematiske problemer. Du peger bare telefonens kamera mod det regnestykke, der skal løses, og så klarer app’en resten. Google Lens er gratis at bruge og fås til både Android og iPhone.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.