8GadgetPack
Værktøjsprogrammer
Udgivet 13. marts 2023
8GadgetPack rummer 62 indbyggede widgets, der gør dit Windows-Skrivebord endnu smartere.
Indhold
Tilføj en ny, smart widget
Sådan indstiller du dine widgets
Få værktøjerne til at ligge på Skrivebordet
Gør dine widgets større
Med 8GadgetPack følger 62 smarte widgets, der har meget forskellige funktioner.
Som på din telefon kan du fx få adgang til en opdateret vejrudsigt direkte på dit Skrivebord – eller se status for noget af computerens hardware. Det er fx nyttigt at kunne følge computerens brug af processoren, harddisken eller netværket, så du hele tiden har et overblik over maskinens ressourceforbrug, mens du arbejder.
Udover widgets, der giver dig adgang til oplysninger på Skrivebordet, kan du også installere widgets, som nærmest har funktioner, du ellers kender fra programmer, som du installerer og starter. Du kan fx tilføje en praktisk lommeregner, som så altid ligger klar til at udføre dine beregninger – direkte på Skrivebordet.
Her er de 10 bedste widgets
Der følger 62 indbyggede widgets med, når du installerer 8GadgetPack. Her kan du læse om de 10 allersmarteste widgets.
Calendar
Calendar giver dig en praktisk månedskalender på Skrivebordet, så du hurtigt kan se, hvilke ugedage en dato falder på.
All CPU Meter
Grafer og barer viser dig, hvor hårdt belastet kernerne i pc’ens indbyggede processor er netop nu.
Currency
Her kan du lave hurtige valutakonverteringer og fx se, hvor meget 10 amerikanske dollars svarer til i kroner eller Euro.
Desktop Calculator
Slip for at starte Windows egen lommeregner. Med Desktop Calculator er lommeregneren altid klar til brug på Skrivebordet.
Clock
Nu kan du få et godt, gammelt analogt ur på Skrivebordet, så du ikke behøver knibe øjnene sammen for at se hvad klokken er nede i Meddelelsesområdet.
Drive Activity
Hvis du er i tvivl om din harddisk er på overarbejde kan du med denne widget se, hvor meget Windows læser og skriver på disken netop nu.
Glassy Network Monitor
Her får du et fint overblik over den nuværende trafik op og ned på pc’ens netværksforbindelse.
iBattery
iBattery viser dig, hvor meget strøm du har tilbage på den bærbare computers indbyggede batteri.
Recycle Bin
Papirkurven som widget er meget smartere end Windows’ egen Papirkurv, fordi du her straks kan se, hvor mange filer du har slettet. Du kan også tømme Papirkurven direkte fra denne widget.
My Weather
Nu kan du få et fint overblik over vejrets luner direkte på Skrivebordet. Du kan også se en prognose over, hvordan vejret bliver de kommende dage.