Med Ashampoo Money, som vi her på Komputer for alle har fået oversat til dansk, kan du let og overskueligt indtaste både faste og løbende udgifter og indtægter i forskellige kategorier. Resultatet præsenteres på en overbliksside, hvor du altid kan se dit aktuelle rådighedsbeløb og endda se økonomiens bevægelser i grafer og diagrammer.

Programmet sørger for selv at lægge beløb sammen og trække fra, så du behøver ikke have noget kendskab til regnearks-formler – og overskueligheden slår dine papirnoter med flere længder.

Du styrer selv, hvor detaljeret du vil være i din økonomi. Du kan bruge programmet til at udregne dit rådighedsbeløb ved at indtaste alle indtægter og de faste udgifter til fx husleje, forsikringer, telefon og varme. Det giver et slutfacit, som altså er dit rådighedsbeløb til løbende udgifter. Men du kan også indtaste alle småudgifterne fra dine boner, hver gang du har handlet ind for på den måde at have det komplette overblik, hvor du ved hver måneds udløb kan afstemme tallene i Ashampoo Money med de faktiske tal i din netbank. Det er naturligvis helt op til dit eget temperament.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.