VeraCrypt
Sikkerhed
Udgivet 20. juni 2022
For de fleste af os betyder et tyveri af den bærbare pc, at tyveknægten har adgang til store dele af vores private liv. Vi gemmer både billeder, dokumenter, breve og meget andet på computeren – filer, der absolut ikke vedrører uvedkommende.
Med programmet VeraCrypt kan du beskytte alle dine filer, så kun personer med den korrekte adgangskode kun se deres indhold. VeraCrypt anvender markedets stærkeste kryptering til at oprette et virtuelt drev, hvor du fremover skal gemme private billeder og dokumenter. For at få adgang til dette drev, skal du indtaste din personlige adgangskode – fx ved hvert pc-opstart. Får en tyveknægt eller hæler herefter fingrene i din pc, kan de ikke se skyggen af dit personlige indhold.