Det gælder for bærbare computere, som det gælder for mange andre ting: Du får, hvad du betaler for. De fire bærbare, vi tester på de næste sider, koster måske lidt mere end gennemsnittet, men du får altså også ekstra smæk for skillingen til den højere pris. Det er faktisk svært at finde noget, vi sådan for alvor føler trang til at brokke os over ved de fire bærbare pc’er.

Det er lækre maskiner, hvor der ikke er sparet så mange steder, og både de indre komponenter, skærmen, kabinettet og tastaturet er næsten alle bedre end det, du finder blandt udvalget af billigere bærbare computere. De fire computere er primært af typen, der egner sig bedst til forskellige former for kontorarbejde, men hvis du får lyst til det, kan du også spille på HP’s testdeltager, som har et udmærket indbygget grafikkort. Testvinderen fra Lenovo er både kvik i optrækket og let. Her får du faktisk en rasende hurtig arbejdscomputer, der vejer mindre end en liter mælk.

Og hvis du synes, at priserne på computerne i testen er lige i overkanten, kan du glæde dig over, at det ofte er muligt at købe bærbare pc’er i flere forskellige konfigurationer, så du kan presse prisen ned ved fx at vælge en lidt langsommere processor eller halvt så meget ram. Bærbare pc’er er dyre, og der er jo ingen grund til at købe en computer med kraftigere specifikationer, end du reelt har behov for. Vi har testet computerne grundigt, og du kan regne med vores vurderinger. Husk dog, at det altid er en god idé at gå i en fysisk butik for at prøve din nye pc, før du køber den.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.