Hvorfor er det lige, at lukning af en computer er blevet så kompliceret? Hvorfor skal vi skelne mellem en håndfuld forskellige udtryk, når vi blot ønsker at give det stakkels apparat en tiltrængt pause?

Mens de fleste andre af hjemmets maskiner blot har en tænd-sluk-knap, tilbyder computeren flere “lukninger” og “slukninger”. Man bliver forvirret på et højere niveau, når man skal træffe sit valg mellem at lade computeren lukke, slumre eller gå i dvale. Det er lige ved, man bare har lyst til at lade den stå permanent tændt for ikke at skulle tage stilling til de mange spøjse lukkemetoder, Windows byder på.

Og så alligevel. For faktisk giver de forskellige metoder, som pc’en lader dig vælge mellem, mening, når først du indser, at der er forskellige løsninger til forskellige situationer og formål i pc-dagligdagen. Når du fx lukker din computer for sidste gang inden en 14-dages ferietur sydpå, er de fleste nok enige om, at den skal slukkes helt. Det kan du klare via startknappen eller med lukkemenuen, som du får frem med genvejen Alt + F4.

Men der er også mange situationer, hvor den ikke nødvendigvis skal lukkes helt ned. Hvad ønsker du fx, at der normalt skal ske, når du lukker låget ned på din bærbare pc? Skal den lukke eller fortsat være tændt? Eller er du mere til en af mellemløsningerne slumre eller dvale?

Klar til lynhurtig opstart

Windows har brug for at vide, hvad du foretrækker. Angiver du det, sørger systemet nemlig for, at din pc lukker ned på den ønskede måde, hver gang du lukker låget. Du skal altså gøre op med dig selv, om det er vigtigst at spare på strømforbruget eller vigtigst at kunne komme hurtigt i gang med arbejdet igen, når du senere løfter låget på den bærbare.

Du bør så vælge den lukningsform, som du har brug for i de fleste tilfælde – og så kan du altid gøre en undtagelse, hvis et andet behov skulle opstå. I denne artikel gennemgår vi de forskellige valg og viser dig trin for trin, hvordan du træffer dem. Du får endda også flere muligheder end dem, som Windows tilbyder. Vi har nemlig lagt værktøjet Wise Auto Shutdown klar i Fordelszonen.

Der er tale om et lille program, hvori du kan tidsindstille, hvornår pc’en skal slukke, genstarte eller lignende. Hvis du fx ofte glemmer at slukke pc’en om aftenen eller har gang i en stor filoverførsel, kan du nu sætte pc’en til at slukke på et tidspunkt, hvor du ved, at du ikke længere har brug for dens hjælp.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.