Nu om dage kan du købe bærbare pc’er på slagtilbud i mange større supermarkeder.

Den type computere kan opfylde de flestes behov, men du kan ofte også mærke, hvor der er sparet. Det kan være en halvsløj processor, en skærm med lav kontrast eller et billigt tastatur.

Sådan er det ikke med de seks bærbare, vi har testet på de næste sider. De koster lidt mere, men de leverer også en høj ydelse, der betyder, at du uden problemer kan bruge dem til fx videoredigering og spil. Selv om de har den høje pris tilfælles, er computerne langtfra ens.

MSI GF65 er fx en regulær spille-pc med hurtigt grafikkort og flot lys i tastaturets gode taster. I den anden grøft finder vi Huawei Matebook 14, der minder en del om Apples designerlækre MacBooks. Matebook 14 er først og fremmest en slank og let computer, som du kan være bekendt at tage med i byen.

Selv om de seks computere har forholdsvis store skærme, er der alligevel blevet plads til en 2-i-1-computer i feltet af testdeltagere. Dynabook Portégé X30W er nemlig en alsidig computer, hvor du kan klappe skærmen om bag tastaturdelen og derefter bruge computeren som en velvoksen tablet. Portégé X30W er heldigvis slank, så den er ikke meget tungere end de største iPads, og man kan godt bruge den som tablet gennem længere tid uden at blive træt i armene.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.