Hvis du gennem tiden har været gennem flere skift af computere, genkender du nok også de symptomer, som får dig til at tænke på, om det mon er på tide at overveje en ny pc igen: Batteritiden er blevet væsentligt forringet, så du er tvunget til altid at være i nærheden af en stikkontakt, Windows og programmerne reagerer langsomt og der er ikke plads til mere af dit arbejde på harddisken. Det er typiske svagheder, som på et eller andet tidspunkt vil ramme enhver pc, i takt med at Windows og de installerede programmer kræver mere af komponenterne.

Desuden vil også batteriet i din pc langsomt dø, celle for celle, indtil du slet ikke længere kan arbejde uden strømforsyningen tilsluttet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ud og købe ny pc. Tværtimod findes der et godt alternativ, så du kan udskyde investeringen i nogle år.

3 afgørende dele i din pc

I stedet for at stille computeren til genbrug og erstatte den med en ny kan du nemlig nøjes med at udskifte de dele i pc’en, som især er ansvarlige for at den føles gammel og træg. Der er primært tre komponenter i din pc, som typisk er blevet forældede og derfor giver bedst værdi at skifte – nemlig batteriet, hukommelsen og harddisken eller SSD’en. Alle tre komponenter er dele, som du sagtens selv kan skifte. Det er dog ikke sikkert, at du behøver skifte det hele på én gang. Måske fejler batteriet slet ikke noget, mens opstartshastigheden til gengæld er ringe.

Så kan du nøjes med at opgradere hukommelsen eller eventuelt udskifte SSD eller harddisk. Eller vice versa. På en bærbar pc kan man ikke skifte ligeså mange enkeltdele som på en stationær, men du kan for det meste opgradere både hukommelse, lagerplads og batteri. Disse tre komponenter er med tiden faldet ganske meget i pris, så det i langt de fleste tilfælde vil koste dig langt mindre, end hvad en ny computer koster. Den samlede pris for den livsforlængende medicin til din computer afhænger af, hvor meget hukommelse og lagerkapacitet du ønsker, om du har behov for at skifte alle tre komponenter og hvilken type batteri, der sidder i din pc i øjeblikket. Jo flere celler, der er indbygget i batteriet, desto dyrere er det.

Du kan selv lave det præcise regnestykke, når du finder frem til, hvilke dele, der sidder i netop din pc. Og ved selve udskiftningen behøver du blot at følge vores vejledninger

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.