Fra det øjeblik du starter Windows, og til pc’en lukkes igen, bliver der gemt ganske mange oplysninger om dig. Faktisk er det stort set alt, du laver på pc’en, som på den ene eller anden måde bliver registreret og gemt på computeren eller på nettet. Formålet med journalføringen er at få Windows og din browser til at starte og køre hurtigere, næste gang du sætter dig ved computeren, så det er lettere at komme i gang igen. Umiddelbart virker det smart, at pc’en holder styr på, hvad du har foretaget dig.

Men oplysninger om din adfærd er ofte af privat karakter, og da de ligger gemt på computeren, betyder det i praksis, at andre uden videre kan få adgang til dem. Hvis de private data havner i de forkerte hænder, kan det ende decideret katastrofalt, men uanset om det er kriminelle eller blot et uskyldigt familiemedlem, er det en ubehagelig tanke, at andre kan følge med i din gøren og laden, læse dine dokumenter og se dine fotos. Derfor anbefaler vi programmet PrivaZer, som kan slette de mange spor, du efterlader på pc’en.

Mange private oplysninger

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at værne om sit privatliv på nettet. Også i Windows skal du passe på, og det hjælper PrivaZer med. Med Priva- Zer kan alle spor efter dig og dine private data på pc’en slettes, og der er bestemt ikke tale om småting. For eksempel findes der en historik over, hvilke dokumenter du har læst eller arbejdet med, hvad dokumenterne indeholder, miniature-udgaver af slettede fotos, en liste over, hvilke eksterne enheder der har været tilsluttet, samt hvilke hjemmesider du har besøgt.

Og det er blot nogle af de mange private oplysninger, som gemmes på pc’en, og som kan fjernes fuldstændigt med PrivaZer. Stifinder viser fx, hvilke mapper du plejer at bruge, og derfor er det let at regne ud, hvor man skal lede efter vigtige filer. Selv hvis du har gemt Worddokumenter godt væk på pc’en, er de ikke svære at opstøve. Private dokumenter, som fx kunne indeholde dit personnummer, bliver også gemt og vist på listen over de senest brugte dokumenter, og den liste kan alle med adgang til pc’en let se.

Med få klik kan browserhistorikken desuden afsløre, hvilke hjemmesider du har besøgt. Og har du indtastet din adresse eller dit telefonnummer i browseren, er oplysningerne muligvis også gemt lokalt på pc’en. Mister du din computer, deler du den med andre, eller bruger du en offentlig computer på eksempelvis et bibliotek, kan vigtig og personfølsom viden om dig altså nemt falde i hænderne på andre. Hvis en kriminel kommer i besiddelse af din computer, kan det dermed være let at få adgang til dit CPR-nummer eller dine betalingsoplysninger og enten stjæle direkte fra din bankkonto eller udnytte din identitet til andre kriminielle aktiviteter.

Andre gange er hemmelighederne bedre skjult i pc’en, men det betyder ikke, at oplysningerne er sikret, for itkyndige kan med de rette redskaber også få fat i dem. Men PrivaZer sletter alt – også de godt skjulte spor.

Slet alle spor

Uanset om det er skjulte miniaturer af slettede fotos dybt inde i systemet eller den knap så skjulte liste over de senest brugte dokumenter, sørger PrivaZer for, at uvedkommende ikke får fingre i oplysningerne. Du kan med andre ord gøre dig usynlig på computeren.

Med et par museklik kan du få PrivaZer til at køre en scanning af hele styresystemet og efterfølgende slette alt – lige fra spor af tidligere programmer og slettede filer til historikken i internetbrowsere på computeren og afslørende midlertidige filer i Windows. Desuden har PrivaZer også en smart funktion, der gør det muligt at slette filer fuldstændigt ved at overskrive dem med tilfældige, meningsløse data. Det sikrer, at filerne aldrig kan gendannes – ikke engang af software skabt til at gendanne filer.

PrivaZer sletter altså alle spor efter dine aktiviteter på computeren, og programmet koster ikke en krone. Du skal blot hente PrivaZer i Fordelszonen og installere programmet. Så kan du få ro i sindet, vel vidende at du ikke længere efterlader spor på pc’en.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.