Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserDa jeg i forbindelse med denne artikel gik ind på Elgigantens hjemmeside og klikkede på menufeltet “bærbare computere” fik jeg præsenteret ikke færre end 301 computere til salg lige nu. Et fuldstændig uoverskueligt og overvældende antal. Prøv bare at forestille dig en reol foran dig med over 300 computere at vælge imellem.
Det er lidt af en jungle. Det bliver ikke mindre forvirrende af, at der tilsyneladende ikke er den store forskel på de mange computere – altså foruden prisen og så en masse, tekniske betegnelser, som kan være gevaldigt svære at finde rundt i.
For hvad er forskellen på Intel i5 og i7 – og hvad betyder det monstro, at processoren er en 10. eller 11. generations processor, og går det ud over strømforbruget eller ydelsen? Når jeg bliver spurgt til råds af venner og familie, der er på jagt efter ny pc, plejer jeg altid at svare tilbage med spørgsmålet “hvad skal du bruge computeren til?”.
For hvad du skal købe, afhænger rigtig meget af, hvad dit behov er: Skal du redigere video? Er du ude efter lang batteritid? Skal du ofte have den med dig? Skal du skrive meget? Har du tænkt dig at se meget film på den? Hvad computeren skal bruges til er nemlig afgørende for, hvilken model du skal købe.
Derfor har vi også delt denne købeguide op i forskellige scenarier, som forhåbentlig i nogen grad rammer dig som læser – uanset om du er ude efter en helt billig computer, som bare skal bruges til mail og Netflix og ikke må koste mere end 3.000 kroner, eller om du vil give den fuld gas og have en computer, som klarer enhver opgave og forhåbentlig kan holde de næste mange år.
Ved at læse om disse scenarier og de computere, der dækker de forskellige behov, får du forhåbentlig en bedre ide om, hvilke spørgsmål du selv skal overveje, når du skal købe en ny computer.
Når du kan stille og svare på de spørgsmål, bliver de 301 computere, du bliver præsenteret for, pludselig meget nemmere at overskue. Først og fremmest fordi vi i købeguiden hjælper dig med at forstå de begreber og tekniske detaljer, som er vigtige, når du køber ny computer, hvad enten der er tale om processor, grafikkort, styresystem, ram eller skærmtype.
Men faktisk lige så meget, fordi du lynhurtigt kan frasortere en hel masse computere, som ikke lever op til dit behov, og som derfor ikke længere er interessante. Så bliver 300 comptuere pludselig til tre computere i stedet – og det er da er noget lettere at overskue.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Få adgang for 29 kr herVi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.