I de senere år har vi været vidne til flere store kriser: en verdensomspændende epidemi, en krig i Europa og nu en økonomisk recession, der tvinger os alle til at overveje alle udgifter en ekstra gang. Det seneste år er også energiudgifterne steget eksplosivt – i særdeleshed udgifter til gas og elektricitet.

Udgifterne gør ondt på de fleste, også hvis man ikke har el eller gas som primær opvarmningskilde i boligen, for selv prisen for et almindeligt elforbrug er steget så voldsomt, at der i mange tilfælde er tale om en mangedobling af udgifterne i forhold til for bare et års tid siden.

Hvor stor er den næste regning?

Usikkerhed om økonomien har fået mange til at holde lidt mere på pengene, og det er forståeligt, for i realiteten er det ofte ganske uforudsigeligt, hvor stor den næste elregning er. De svingende elpriser skyldes blandt andet vind og vejr, der driver vindmøller og vandkraft her i landet og hos vores skandinaviske naboer, og efterspørgslen og udbuddet af gas og andre brændsler, som anvendes af kraftværkerne.

Vi har sparet på strømmen før

Derfor kan det føles, som om du som forbruger og almindelig borger står helt uden indflydelse på, hvor store regninger der dumper ind ad brevsprækken. Men du har faktisk stor indflydelse, for ved at nedsætte dit eget energiforbrug, herunder elektricitet, falder efterspørgslen og dermed prisen.

For dig personligt betyder det naturligvis også, at du skal betale for færre kilowatt-timer, hvis du sætter forbruget ned. For 2-3 årtier siden brugte vi uhyrlige summer på at oplyse vores hjem med glødepærer, der typisk brugte 60- 80 watt per styk. Dengang var man i bedste fald opmærksom på at spare på strømmen ved at anskaffe spareskinner, som automatisk slukkede en masse apparater på én gang.

Apparaterne bruger mindre strøm

Siden blev de strømslugende glødepærer erstattet af først sparepærer og siden LED-pærer, og det reducerede forbruget af strøm til belysning med en faktor 10. Men den store besparelse ved udskiftningen af de gammeldags pærer fik også mange af os til at glemme at spare på alt det andet, vi bruger strøm på – godt hjulpet på vej af privatiseringen af elmarkedet og lave priser på elektricitet.

Men de gode spareråd fra dengang og elspareskinnerne findes endnu og er stadig gyldige i dag, hvor elpriserne er på himmelflugt. Heldigvis har også producenterne af hårde hvidevarer og elektronik formået at hjælpe med at spare på energien.

Blandt andet takket være EU og energimærkeordningen er der i dag strengere krav til, hvor meget strøm en kummefryser, et tv eller en computer må bruge, og derfor vil du opleve en besparelse på din elregning, hvis du løbende udskifter hjemmets elektriske enheder – også selv om apparaterne kun er ganske få år gamle.

Du kan selv gøre meget

Derfor er det værd at overveje, om du skal fremrykke udskiftningen af nogle af hjemmets apparater, hvis der er en væsentlig besparelse at hente på apparatets forbrug. Det kan du undersøge ved fx at slå dit eksisterende fjernsyn op og læse dets forbrugstal – eller låne en watt-måler for selv at tjekke, hvor meget strøm fjernsynet bruger, når du ser en tv-udsendelse.

Sammenhold så de tal med forbruget for det tv, du overvejer at erstatte det med. Besparelsen kan i mange tilfælde dække investeringen i løbet af få år. Du behøver dog ikke udskifte alle dine apparater for at spare penge på elregningen. Meget kan spares ved blot små ændringer af adfærd.

Du kan fx vænne dig til altid at slukke på kontakten på væggen, når du er færdig med at se tv eller bruge din printer, så udstyret ikke sluger unødig standby-strøm. Hvert apparat i hjemmet bruger måske kun ganske få watt, men lagt sammen over et helt år bliver det alligevel til en mærkbar forskel, hvis du slukker udstyret helt. Hvis du har variabel elpris og en fjernaflæst elmåler, kan du også spare mange penge ved at vente med at bruge de mest strømslugende apparater, til strømmen er billigst. Det kan fx være at vaske tøj eller starte opvaskemaskinen, men det kan også betale sig at vente med at bruge laserprinteren, til prisen er lavest.

Det kan du alt sammen læse meget mere om på de følgende sider.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.