Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserEngang for længe siden skulle du hive en stor diskette frem fra skuffen og ved hjælp af kommandoprompten fortælle computeren, at nu skulle der installeres et nyt program på den. Senere var det en cd, der skulle i cd-romdrevet, når programmer skulle installeres. Først med internettets udbredelse blev det muligt at hente programmerne direkte ned på din computer som .exe-filer, der kunne installeres direkte på din computer.
I dag behøver du ikke engang downloade og installere .exe-filer længere, fordi Microsoft har gjort det endnu nemmere og hurtigere at installere programmer på din pc. I Microsoft Store er det muligt at hente og installere programmer på pc’en med et par enkelte klik med musen. Og det har faktisk en række fordele at hente dine programmer i Microsoft Store frem for at hente dem på nettet som fx i Fordelszonen eller fra producenternes egne hjemmesider.
En af fordelene er, at de apps, som du downloader i Microsoft Store, er testet og kontrolleret af Microsoft. De scanner alle apps for virus, malware og lignende, før de havner i Microsoft Store, så du er sikker på, at din computer ikke bliver inficeret med ondsindet software.
En anden fordel er, at apps i Microsoft Store bliver opdateret helt automatisk. Dermed behøver du ikke bekymre dig om at få hentet den seneste version af dine programmer, da det sker helt af sig selv. Endelig er det også ganske anvendeligt, at alle de apps, du igennem tiden har downloadet, automatisk bliver knyttet til din konto, så du nemt kan finde og downloade dem igen, når du på et tidspunkt i fremtiden får en ny computer. Dermed er det nemt at holde styr på programmer og apps, du har betalt for, og som du nemt kan hente ned på din computer igen. Så behøver du ikke holde styr på betalinger og abonnementer i en masse forskellige programmer, men kan i stedet styre det hele ét sted fra: nemlig i Microsoft Store.
Med de rosende ord kunne man godt tro, at alt er fryd og gammen, når du klikker på Microsoft Store-ikonet og bevæger dig ind i Microsofts digitale gavebod. Det er dog ikke hele sandheden. Microsoft Store er nemlig stadig et relativt nyt foretagende, og sammenlignet med fx Apples App Store eller Google Play Butik finder du kun en brøkdel af de samme programmer og apps i Microsoft Store.
Og rigtig mange af de apps, du kan downloade, har ikke nødvendigvis en specielt høj kvalitet. Der er med andre ord langt mellem snapsene, og du skal kigge godt efter for at finde de bedste og mest anvendelige apps. Et godt sted at starte er dog de bud, vi har fundet frem til denne artikel.
Her præsenterer vi dig for 10 af de bedste apps, som du finder i Microsoft Store. De er alle gratis og tilføjer nye, geniale funktioner til Windows. På de kommende sider viser vi desuden, hvordan du åbner og installerer apps fra Microsoft Store, så du kan være med, selv om du aldrig har brugt programmet før. Microsoft Store findes til både Windows 10 og 11 – så uanset hvilken version du bruger, kan du være med.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Få adgang for 29 kr herVi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.