Er der noget, der kan skabe irritation i hjemmet, er det problemer med nettet: Afbrudte forbindelser, lave hastigheder og steder uden dækning er bare nogle af de ting, som kan gøre det frustrerende at være afhængig af det trådløse internet derhjemme. Heldigvis kan de fleste internetproblemer løses, hvis du bare ved, hvordan du skal gribe dem an. En af de ting, der virkelig kan drille, er, hvis din computer ikke automatisk skifter til det hurtigste eller stærkeste netværk. I dag har mange af os nemlig mere end ét netværk derhjemme – de fleste routere har både en 2,4-GHz- og en 5-GHz-forbindelse, og nogle sågar også en 6-GHz-forbindelse.
De forskellige forbindelser har både styrker og svagheder. Og alt efter hvad du foretager dig på computeren, og hvor du befinder dig i dit hjem, kan det være smartere at bruge det ene netværk frem for det andet. For at forklare forskellen bliver det en lille smule teknisk, men hæng på; radiobølger på 2,4 GHz er bedre til at trænge gennem vægge og har bedre rækkevidde, mens bølger på 5 GHz og 6 GHz giver betydelig højere hastighed.
Det kan sammenlignes med en bil: Hvor 2,4 GHz svarer til en lidt langsom bil, der dog kører langt på literen, er 5 GHz og 6 GHz mere som en sportsvogn, der kører lynhurtigt, men som ikke har lang rækkevidde. Nogle gange har du brug for det ene, og nogle gange har du brug for det andet. Sådan er det også med din computer, alt efter hvad du foretager dig på den, og hvor du er. Derfor er det også vigtigt, at din computer automatisk kan skifte til det bedste trådløse netværk, der er tilgængeligt.
For at få det til at virke skal du ændre indstillingerne i den del af Windows, der kaldes for roaming-aggressivitet – noget, som de fleste almindelige computerbrugere slet ikke kender til. Det skyldes nok, at Microsoft af uransagelige årsager har gemt funktionen ekstremt godt væk i Kontrolpanelet. Her skal du først vælge, at din computer automatisk skal søge efter andre netværk, og efterfølgende kan du så vælge at ændre roaming-aggressiviteten, så din computer automatisk skifter til den hurtigste og stærkeste forbindelse i dit hjem – og altså ikke altid er låst til det samme netværk.
I denne artikel viser vi trin for trin, hvordan du skifter indstillingen i Windows 10. Bruger du Windows 11, er fremgangsmåden præcis den samme.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Få adgang for 29 kr herVi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.