Nogle funktioner og indstillinger på pc’en har du brug for hele tiden. Andre ting kun en sjælden gang. Derfor er det en god idé at indrette Windows, så det passer til præcis dine vaner.

Det gælder også for meddelelsesområdet, som er den del af proceslinjen, der ligger sammen med uret længst til højre nederst på din skærm. I området finder du genveje til fx netværksindstillinger, lydindstillinger, Windows’ kalender og meget andet.

Kært barn med to navne

I Komputer har vi haft for vane at kalde området for “systembakken”. Vi må dog sande, at Microsoft for længst er gået over til udtrykket “meddelelsesområdet”, som vi nu også tilslutter os. Uanset navnet er det en god idé at indrette området, så det passer bedst til dig.

Flere spørgsmål i vores Spørg os Forum indikerer, at der hersker forvirring om, hvordan man egentlig styrer ikonerne i det. Det er forståeligt, for du skal nemlig i to forskellige indstillingsvinduer for at få ikonerne helt på plads: ét indstillingsvindue til at bestemme, hvilke ikoner der overhovedet skal vises, og et andet vindue, der fordeler ikonerne i to dele af meddelelsesområdet. Forvirringen bliver i øvrigt bestemt ikke mindre af, at området – udover systemikoner som lyd, netværk, ur og batteri – også befolkes af ikoner for de programmer, du har installeret i årenes løb, og som kører i baggrunden i Windows.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.