Ret op på dine fejltagelser
Windows 10
Udgivet 14. december 2020
Windows Systemgendannelse løser dine
problemer, hvis et dårligt program har
skadet Windows eller du af andre årsager
har brug for at spole tiden tilbage.
Hvis du ofte installerer programmer
på din computer,
har du uden tvivl opdaget,
at de en gang imellem har
det med at skabe uforudsete
problemer. Et uopmærksomt
øjeblik, og du har installeret
et program, der har
sat sine spor i Windows’ registreringsdatabase,
så andre
programmer pludselig
holder op med at virke efter
hensigten. Den slags dårlige
programmer kommer
mange af os til at falde for
i tidens løb.
Men der er også fejl, som
slet ikke er menneskelige,
men opstår som et resultat
af uheldige omstændigheder.
Det kan være en helt
specifik version af Windows,
der spiller dårligt
sammen med en bestemt
udgave af et ellers glimrende
program. I Windows kan
tingene gribe ind i hinanden
på uforudsete måder.
Lanceret ved
årtusindskiftet
Løsningen på den slags
problemer tilbydes af Microsoft
selv. Værktøjet Systemgendannelse
har masser
af år på bagen. Det dukkede
første gang op i år
2000 sammen med Windows
ME, forgængeren til
Windows XP.
I de mellemliggende godt
tyve år er værktøjet lavet
om jævnligt, men den
grundlæggende idé er den
samme. Systemgendannelse
fungerer ved, at du opretter
et eller flere såkaldte
gendannelsespunkter, som
du så kan vende tilbage til,
hvis uheldet rammer. Et
gendannelsespunkt er en
samling af Windows-indstillinger
og poster i i registreringsdatabasen.
Når du
gendanner Windows fra et
gendannelsespunkt, vil
bl.a. de programmer, du har
installeret i den mellemliggende periode, blive slettet
fra Windows. Konsekvenserne
er oplagte. De problemer,
som programmerne
medførte, forsvinder jo sammen
med de fjernede programmer.
Selve opsætningen af Systemgendannelse
kører
som en leg, og det samme
gør gendannelsen selv. Du
har endda mulighed for at
ombestemme dig og annullere
en gendannelse.
Kan systemgendannelse
redde slettede filer?
Det kan være svært at gennemskue,
præcis hvilke ting
der ændres ved en systemgendannelse,
så det vil vi
gennemgå grundigt i det
følgende. Sidst i artiklen
kan du læse om vores undersøgelse,
hvor vi har set
på, om systemgendannelsen
griber ind i filer, skrivebordsbaggrunde,
privatlivsindstillinger
og meget
andet i Windows.
Brug værktøjet, når
du har brug for det
Du bør læse denne artikel
grundigt, før du giver dig i
kast med Windows’ nyttige
værktøj til at viske tavlen
ren. Systemgendannelse løser
nemlig ikke alle dine
problemer på pc’en. Derfor
har vi også tilføjet en lille
oversigt over de tilfælde,
hvor dine Windows-problemer
kan løses af et andet
værktøj end Systemgendannelse.
Det kan fx være, at
det er en bedre løsning at
nulstille Windows, bruge et
sikkerhedsprogram eller
annullere en opdatering.
Dette indhold er kun for abonnenter
Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Log ind
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
- Som abonnent får du:
- Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
- Grundige vejledninger på dansk
- Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
- De nyeste test og anmeldelser
- De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
- Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.