Komputer for alle er som bekendt et Windows-blad, og derfor rydder vi ikke automatisk forsiden, bare fordi Apples styresystem, MacOS, måske klarer en opgave bedre, end Microsofts Windows 10 formår.

Men ret skal være ret. Billedvisningen i Apples styresystem er et godt eksempel på Apples smarte og brugervenlige metoder. Når du befinder dig i en mappe med billeder i Finder på en Mac (Apples svar på Stifinder), kan du nemlig bare trykke på mellemrumstasten for at se det første foto i mappen i fuld størrelse.

Dernæst kan du skifte frem og tilbage mellem billederne i mappen med piletasterne på dit tastatur. Det er lynhurtigt og intuitivt. Heldigvis har Apple ikke taget patent på lige netop denne fine egenskab ved deres system.

Derfor findes programmet QuickLook, der giver præcis samme funktionalitet på Windows-computeren, som du får på Mac’en. Det kan du benytte dig af, indtil Microsoft måske selv en dag får den gode idé at låne fra Apple – og bygger en lignende funktion ind i fremtidens Windows.

Tastaturet i centrum

Hvorfor er denne Apple-metode egentlig så smart i forhold til det museklik, du normalt bruger for at åbne et foto i Billederapp’en? Jo, metoden flytter arbejdsbyrden fra musen over på tastaturet, så dine hænder og arme belastes mindre. QuickLook er ikke det eneste program, der på den måde forbedrer tastaturets muligheder. Vi har fundet to andre og lagt dem alle tre i Fordelszonen. De tre programmer har det tilfælles, at de sætter dit tastatur i centrum for effektivt arbejde ved computeren

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.