LastPass
Sikkerhedsprogrammer
Udgivet 21. november 2022
LastPass er en glimrende manager til alle dine kodeord.
Indhold
Sådan bruger du LastPass
OPDATERING 11/1-2023:
LastPass har været udsat for flere alvorlige hackerangreb, hvor brugernes data er blevet stjålet. Overvej derfor at bruge en anden kodeordshusker, fx browserens indbyggede.
Læs mere her:
Sikkerhedsbrud i LastPass værre end først antaget
Husk kun én adgangskode med programmet LastPass. Programmet gemmer alle de adgangskoder, du dagligt bruger på internettet, så du skal blot huske koden til din LastPass-konto. Du glemmer derfor aldrig mere koder til SKAT, Borger.dk eller din netbank, og sikkerheden er helt i top.
Når du kun skal huske koden til LastPass, kan du bruge forskellige topsikre koder med tal, tegn samt store og små bogstaver, uden du behøver memorere dem. Med unikke koder kan en hacker kun få adgang til den tjeneste, han opfanger kodeordet til.
Hvad hvis tyven får adgang til din LastPass-konto? Det spørgsmål stiller de fleste måske, men det sker kun, hvis du bruger en dårlig kode til tjenesten eller sløser med sikkerheden. LastPass sørger nemlig for at kryptere dine koder, så de er gemt sikkert bag en stærk lås.
Programmet er utroligt brugervenligt, og det tager kun få minutter at blive gode venner med funktionerne. Når du har fået registreret koderne til dine forskellige tjenester, kan du derefter trygt glemme alle andre koder end den til din LastPass-konto.
Log ind for at få fuld adgang
Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Log ind
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.