Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserDe gamle negative filmruller fra før digitalkameraets tid er propfyldt med minder: Hyggelige familieferier, bryllupper, børnenes første skridt og meget, meget mere. Desværre står kasserne med negativer ofte bare og samler støv i hjemmets afkroge, hvor ingen længere får glæde af de mindeværdige stunder. Det virker som en uoverskuelig opgave at få dem fremkaldt eller digitaliseret – og er det ikke også meget dyrt? Ofte vil svaret være ja, for det koster en del at få negativerne analogt fremkaldt eller digitaliseret af en professionel. Som med meget andet kan du spare penge ved at gøre det selv, men også her kan det blive dyrt, for prisen på udstyr til at scanne negativer kan snildt løbe op i 1.000 kroner. Derfor kommer den nye app Kodak Mobile Film Scanner som sendt fra himlen. App’en er lavet til at digitalisere negativer, og prisen er helt sikkert også til at overskue. For nul kroner er det nemlig muligt at scanne kassevis af negativer med mobiltelefonen.
Kodak Mobile Film Scanner, som findes til både Android og iPhone, sørger for, at du forbløffende hurtigt kan omdanne gamle negativer til spritnye digitale billeder. Det hele foregår på telefonen og kræver blot de rette forhold og en god portion koncentration. Fx skal der være en baggrund med kraftig belysning, som negativerne holdes op mod, før du får et tilfredsstillende resultat. Kvaliteten af scanningen bliver nok ikke helt af samme kaliber, som hvis en professionel fotoforretning fremkaldte negativerne for dig, men du kan sagtens få gode og flotte digitale fotos ud af at scanne negativerne med telefonen. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange negativer du kan scanne med app’en.
Som regel vil de indscannede negativer ikke fremstå helt perfekte. De kan se en anelse forkerte ud i farverne eller uskarpe i kanterne, men det er heldigvis nemt at korrigere. For Kodak Mobile Film Scanner har sin egen indbyggede værktøjskasse til redigering direkte i app’en. Fx kan kontrasten i billedet ændres, eller du kan skrue op og ned for farvetemperaturen. Det er også muligt at bruge et af app’ens filtre, hvis billedet trænger til at blive frisket op. Skal der skæres hjørner til, er der et fint beskæringsværktøj til formålet. Det kan dog være en fornuftig idé at tage skridtet videre og efterbehandle de indscannede negativer i et billedbehandlingsprogram til pc’en, og her er det oplagt at bruge programmet Adobe Photshop Express, som kan hentes gratis i Fordelszonen.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Få adgang for 29 kr herVi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.