Når man hører eller læser ordet billedbehandling, vil mange formentlig tænke på programmet Photoshop. Adobe Photoshop har nemlig, siden det kom på markedet i 1990, været illustratorernes, grafikernes og fotografernes foretrukne billedredigeringsprogram, og det er dermed også nærmest blevet synonym med billedredigering og billedmanipulation.

Og det med god grund. Det er nemlig et avanceret og kraftfuldt program, der rummer et nærmest uendeligt antal muligheder og funktioner, som det kan tage adskillige år at lære at bruge. Og det kan godt virke både overvældende og uoverskueligt, da funktionerne er så mange og så avancerede, som det er tilfældet.

Den anden ting, mange nok vil tænke på, er prisen. Det har nemlig aldrig været billigt at bruge Photoshop. Hvad enten du engang har købt det som program, eller om du vælger at abonnere på det online, hvilket i dag er en mulighed, skal du af med rigtig man ge penge for at bruge Photoshop. Det er med andre ord ikke et program, man bare køber for sjov.

Få de grundlæggende funktioner

Men sådan behøver det faktisk slet ikke være med Photoshop. Lige så avanceret og dyrt det “rigtige” Photoshop er, lige så enkelt og gratis er programmet Photoshop Express. Det rummer langtfra lige så mange og avancerede funktioner som Photoshop, men til gengæld er det enormt nemt at gå til, og for de fleste mennesker vil funktionerne i Photoshop Express fint række til de grundlæggende billedredigeringer, de vil lave. Her er det fx muligt at justere lys og farve, ligesom du kan beskære dine billeder.

Men du kan også foretage mere acanverede justeringer som at fjerne uønskede elementer, justere fokus eller tilføje filtre til dine billeder. I denne artikel viser vi, hvordan du kommer i gang med at bruge Photoshop Express til at redigere dine billeder og bruger de mest basale og nyttige funktioner, så dine billeder kan få nyt liv. Og det uden at det skal koste dig en eneste krone.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.