Da Google Oversæt så dagens lys tilbage i 2008, var det noget af en revolution: På få sekunder kunne Google tage den tekst, du skrev ind på hjemmesiden, og oversætte den til et hvilket som helst sprog. I dag er mange af funktionerne i Google Oversæt en selvfølge for de fleste af os. Fx bliver du ofte spurgt, om du vil have oversat en hjemmeside, hvis den er på et fremmed sprog. Og klikker du “ja”, oversætter Googles oversættelsesværktøj på et øjeblik selv ganske store hjemmesider, så du kan læse dem på dit eget sprog.

På samme måde er det en selvfølge at bruge Google Oversæt på computeren eller mobilen til at oversætte ord, fraser og sætninger – det er simpelthen bare hurtigere og langt mere bekvemt end at slå ordet op i en gammeldags ordbog. Men selv om mange af os bruger Google Oversæt ofte, er det alligevel ikke alle, der kender til de mange nyttige funktioner, der gemmer sig i værktøjet. Særligt på mobilen rummer app’en mange funktioner, som er ekstremt anvendelige.

Oversæt enhver tekst

Fx kan du bruge din mobils kamera til at oversætte tekst direkte på mobilens skærm. Du åbner blot Google Oversæt og peger telefonens kamera mod det, du vil oversætte. Det kan fx være en menu eller en museumsguide med information om den udstilling, du kigger på. Først ser du den oprindelige tekst, men på et øjeblik oversættes teksten og vises på dansk (eller hvilket sprog du nu ønsker) ovenpå den oprindelige tekst.

Det virker overbevisende og føles meget fremtidsagtigt at stå med et oversættelsesapparat, som kan afkode og dechifrere ethvert sprog, du peger på. I denne artikel har vi fundet tre af de bedste funktioner i Google Oversæt. To af dem findes i app’en til telefonen, mens den tredje findes i browserversionen til pc. Google Oversæt er gratis og findes til både iPhone og Android og kan hentes, hvor du plejer at hente apps.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.