Troede du, at ingen kiggede med?

Når du bruger en browser, bliver alle dine aktiviteter registreret og gemt i dens internethistorik. Historikken kan let åbnes og undersøges – og det er således muligt for andre med adgang til din pc at se, hvad du præcis har foretaget dig på internettet. Det bryder mange sig ikke om, og derfor har de fleste browsere fået indbygget en funktion, der gør det muligt at gå på nettet i det skjulte.

I Google Chrome hedder funktionen “inkognito”. Andre steder kaldes den “privat browsing” eller “private vinduer”, men uanset navn fungerer privat browsing grundlæggende på samme måde: Du åbner et nyt, privat inkognitovindue i en browser – og så kan internettet ellers udforskes, uden at noget bliver registreret i internethistorikken. Inkognitofunktionen forhindrer også, at indtastede adgangskoder og cookies bliver gemt i din browser, men de hjemmesider, der bliver besøgt i en inkognitofane, kan stadig spore brugeren.

Næsten alle hjemmesider bruger nemlig små værktøjer til at holde styr på vores færden på internettet. De tjekker fx, hvordan sidens brugere fandt vej til hjemmesiden, herunder om det var via et link på Facebook, en Google-søgning eller ved at indtaste hjemmesidens adresse direkte i browseren. En del af hjemmesiderne holder endda også øje med, hvordan hjemmesiden bliver brugt af de besøgende. Alt dette slipper du ikke for ved at bruge privat browsing som fx en inkognitofane i Google Chrome.

Formålet med privat browsing

Men hvad er formålet så egentlig med privat browsing? Det er en ret begrænset form for anonymitet, privat browsing tilbyder, for det foregår kun lokalt på pc’en, og som nævnt kan hjemmesiderne stadig holde godt øje med os. Privat browsing blev heller ikke opfundet med det formål at skjule brugerens identitet på nettet.

Formålet er i stedet at gøre det væsentlig lettere at dele computeren med andre ved ikke automatisk at gemme histo- Journalist Martin Lorentsen rik, kodeord og cookies på den. Browsere gemmer nemlig typisk den slags oplysninger, så du fx lettere og hurtigere kan genbesøge en hjemmeside. Hvis flere bruger den samme pc og den samme browser, bliver der gemt mange forskellige cookies og kodeord på samme maskine, og internethistorikken bliver delt.

Det kan ikke kun skabe forvirring, men også være ubehageligt, at andre kan snage i ens private internetvaner. Privat browsing sætter en stopper for problemet, for når du eksempelvis bruger Google Chromes inkognito fane, gemmer browseren ikke kodeord og indtastede oplysninger, og den registrerer heller ikke, hvilke hjemmesider der er blevet besøgt, mens inkognitotilstanden var aktiv. Det betyder, at den næste person, der bruger computeren, ikke kan vide, hvad du foretog dig på internettet.

Andre kan stadig følge med

Privat browsing er ikke fuldstændig ens i alle browsere, men fælles for dem alle er, at de skjuler den tidligere internetaktivitet for andre, der bruger samme computer. Her slutter beskyttelsen af privatlivet dog. Din internetudbyder, de besøgte hjemmesider, regeringer eller i visse tilfælde arbejdsgivere kan stadig få adgang til oplysninger som internethistorik, søgevaner, kodeord og cookies. Det er dermed stadig muligt at blive sporet og overvåget, selv om privat browsing er aktiveret.

Hjemmesider, herunder annoncer, kan stadig se og bruge dine oplysninger til en vis grad. Fx kan en hjemmeside, webtjeneste, søgemaskine eller internetudbyder registrere din IP-adresse og dermed nogenlunde vide, hvor i verden du be finder dig, mens du klikker dig rundt på internettet. Inkognitotilstanden forhindrer heller ikke, at malware og anden skadelig software kan blive gemt på din pc, eller at it-kriminelle udsætter dig for et angreb. Hvis du vil beskytte dig mod det, skal der skrappere midler til end at aktivere en browsers inkognitotilstand.

Men hvis dit formål er at undgå at dele din aktivitet og internethistorik med din husstand, de øvrige brugere af fx en computer på biblioteket eller andre med adgang til din pc, er privat browsing en glimrende løsning.